Efterspørgsel på rådgivning om genanvendelse og bæredygtighed stiger

Hos City Container oplever man en stigende interesse for rådgivning og vejledning i forbindelse med både nybyggerier, ombygninger og nedrivninger i byggebranchen. Og det er ikke kun øget regulering, der har sat gang i efterspørgslen, forklarer Ulrik Pedersen, der er salgschef hos City Container i Vestdanmark.

Hos City Container rydder man ikke bare op efter tidligere tiders miljømæssigt set uheldige byggerier, når man bidrager til en ordentlig rådgivning om og håndtering af forurenet og farligt byggeaffald fra nedrivningsprojekter og ved modernisering af den ældre del af boligmassen.

Entreprenører i dag arbejder nemlig aktivt på, at fremtidige generationer skal kunne nyde godt af de samme goder, som vi har i dag, når man rejser nybyggerier. Og det sker ikke kun fordi, at lovgivningen på området er er blevet strammet op.

Certificeringer og fokus på fremtiden

“Vores kunder ønsker at være en aktiv del af omstillingen mod en bæredygtig fremtid,” forklarer Ulrik Pedersen, der er salgschef i City Container og har ansvaret for rådgivning og vejledning af kunder i den vestlige del af landet.

“Vi har kunne se, at der er et ønske i byggebranchen om at være med til at reducere mængden af affald, der ikke bliver genanvendt. Derudover ser vi også, at man er blevet meget bedre til at undgå unødigt spild i forbindelse med nybyggerier og moderniseringsprojekter. Man har simpelthen optimeret sine processer rigtig meget, hvilket er positivt,” konstaterer Ulrik Pedersen,

“Der er jo selvfølgelig en del, der kommer af den økonomiske gevinst, som naturligt følger med et optimeret ressourceforbrug. Men man har også helt klart et ønske om at arbejde for et fælles mål om at sikre en stadig mere bæredygtig byggebranche og derigennem vores fælles fremtid. Man er jo vant til at bygge, og ved, at det kræver både noget at bygge af, og nogen at bygge til, hvis man vil være en del af fremtiden.”

En af måderne man søger at arbejde mere bæredygtigt i byggebranchen, er ved at arbejde op imod certificeringer, det kan være DGNB og Svanemærket. Her bidrager City Container med viden om alt fra lovgivningen på området over optimal håndtering af affaldet til at sikre den nødvendige dokumentation af processen. Rigtig meget vejledning tager man løbende på pladsen med projekt- og byggelederen, for hvem et tæt samarbejde gør processen smidig og langt mere simpel.

“I dag er det i langt højere grad kunderne, der bringer det på banen…”

Det er komplekst at bygge bæredygtigt, og der er mange processer, der skal håndteres og dokumenteres korrekt. Derfor er det vigtigt med en rådgiver, som man kan læne sig opad, og som har et overblik over fremtidige muligheder og faldgruber.

“Det er et ønske for stadig flere af vores kunder at være foran udviklingen. At stille større krav til sig selv, end hvad man stiller til branchen i form af reguleringer”, fortæller Ulrik Pedersen, og fortsætter, “I dag er det derfor i langt højere grad kunderne, der bringer det på banen.”

Han forklarer, at han bliver mødt af stadig større interesse for bæredygtig genanvendelse af affaldet fra byggeriet. Og det er utroligt positivt, konstaterer han, for når man arbejder i en miljøvirksomhed som City Container, så kommer man ikke uden om, at bæredygtighed ligger helt i top over fokusområder.

“Ordentlighed ligger meget dybt i os her i City Container. Og så kommer man ikke udenom at have en naturlig interesse i at optimere, og hele tiden blive bedre til at sikre, at stadig mere kan genanvendes,” slutter han.

 

Ulrik Pedersen

Ulrik Pedersen har været en del af City Container siden 2011, hvor han i dag er salgschef for Vestdanmark. Han kommer oprindelig fra LOTRA, hvor han i sin tid startede som miljøkonsulent. Han har derfor et indgående kendskab til markedsudviklingen og reguleringer, der er særlige for professionel affaldshåndtering.

Login