Sammenlægning gavner kunderne

City Container

Sammenlægning af City Containers aktiviteter i Vestdanmark, der hidtil har været fordelt på kontorer i Kolding og Odense, gør det nemmere at koordinere, så kunderne får den bedst mulige service, forklarer Preben Dixen, der er disponent på kontoret i Odense.

“På en helt normal dag kan jeg sagtens have 100 opkald. Det betyder, at jeg har chauffører og kunder i røret i sammenlagt mere end fem timer. Derfor er det også rigtig godt nu at få samlet de administrative kolleger her i Odense, så vi, i det daglige, kan have en mere enkel og direkte dialog med hinanden,” forklarer Preben Dixen.

Han arbejder i dag fra kontoret i Odense, der er blevet det nye, samlede udgangspunkt for City Containers aktiviteter på Fyn og i Jylland. Selve sammenlægningen kan du læse mere om i interviewet med Mads Bisgaard, der er driftschef på kontoret.

Klæder chaufførerne ordentligt på
“Sammen med Mads (Bisgaard, red.) flytter jeg i hverdagen rundt på opgaverne fra kunderne, så vi sikrer, at vores chauffører kan levere en gnidningsfri service og have tilfredse kunder. Vi har 50 chauffører, der sørger for, at affald bliver håndteret for kunderne på Fyn og i Jylland.”

Vi skiftes til at sikre, at chaufførerne er klædt ordentligt på. Det betyder, at vi skiftevis tager en uge med disponeringen og har stor fokus på telefonbetjeningen, og den anden bidrager med at få koordineringen rundt om til at spille, samtidig med at tage telefonen, så vores kunder kan komme igennem, uden ventetid.

Styrker samarbejdet
Det tætte parløb, fortæller Preben Dixen, er blevet meget nemmere, når man fysisk sidder sammen. For mens meget af dagen går på telefonen, så giver det lige et ekstra gear at sidde sammen, fortæller Preben Dixen. Det er alt andet lige nemmere tage en hurtig dialog over skærmen, når der er en ledig stund, ligesom følingen med opgaverne er blevet bedre og flådestyringen mere enkel.

At vi nu fysisk sidder sammen, betyder det, at vi langt bedre kan tilpasse os kundernes behov, for eksempel ved spidsbelastninger. Og i perioder med mindre belastning kan vi nu nemmere have en dialog om forretningsudvikling, så vi sikrer, at vi også er på forkant med udviklingen og kundernes behov.

Om Preben Dixen
Preben Dixen kom til City Container med opkøbet af logistikvirksomheden Lotra. Han er udlært i affaldsbranchen og har arbejdet med disponering gennem hele sit arbejdsliv.

Preben Dixen City

Login