– Affaldsguide –

Asbest

Asbest er fællesbetegnelse for en gruppe mineraler, der er naturligt forekommende i visse bjergarter. Asbest kan nedbrydes til meget små fibre, som er luftbårne. Asbest er et ikke brændbart materiale, og kan derfor ofte findes i isolering og brandsikringer, da det heller ikke påvirkes af fugt.

Asbests struktur gør den luftbåren. Det betyder, at asbestfibrene kan komme ad luftvejene til lungerne, hvor de kan forårsage både lungehindekræft og lungekræft ved længere tids påvirkning. Derfor er asbest yderst farlig ved indånding, og skal derfor altid håndteres med stor forsigtighed og efter de gældende regler.

Kom af med asbest ordentligt og sikkert

Når du skal bortskaffe asbestaffald skal du derfor være meget opmærksom på din egen sikkerhed og miljøet omkring dig, da der er en sikkerhedsrisiko ved indånding. Derfor stilles der særlige krav til anmeldelse af asbest og håndtering af det.

Anmeldelse af asbestaffald skal ske til den kommune, hvori projektet udføres. 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du anmelder asbestaffald, kan du altid kontakte vores service- og affaldskoordinatorer for hjælp og vejledning. 

Kilder til asbestaffald

Når ældre bygninger renoveres, så kan der være asbest i dele af byggeaffaldet. Det er derfor vigtigt at orientere sig, om der skal tages prøver og særlige forholdsregler i forbindelse med arbejdet og bortskaffelse af byggeaffaldet. 

Oftest findes asbest i tagbelægninger (eternittage) fra 1930-1986 (men ses også frem til 1988), beklædningsplader til både udendørs og indendørs brug (eternitplader) i bygninger fra 1930-1985, loft- og vægplader i bygninger fra 1954 til 1980, ældre vinyl (fra 1930-1980), støbegulve (fra 1920 til 1980), puds (fra 1953 til 1980), fliseklæbemidler (fra 1962 til 1976), spartel- og fugemasser (indtil 1972), rørisolering (indtil 1972), isolering til elkabler (fra 1930 til 1980) og luftkanaler (fra 1945 til 1980).

Du kan finde ud af om dit bølgeeternittag har asbest ved at tjekke oversiden på tagpladerne. Her vil der være trykt et nummer med 5-10 cifre i pladen. Hvis det er første tal er 0 eller 1 indeholder tagpladen asbest. Hvis det første tal er 4 eller 5 er der ikke asbest i pladerne.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på korrekt håndtering af byggeaffald ved nedrivning og renovering.

Kontakt City container om asbestaffald

Har du brug for hjælp med korrekt håndtering af asbest, så kan du altid kontakte os via chatfunktionen her på siden.

 

Afhentningsformular