Dit emballageaffald er penge værd
Nye regler giver din virksomhed ret til kompensation for udgifter til indsamling og behandling af affald med emballage. Du afgiver kun en fuldmagt – resten henter City Container hjem for dig.
Hver måned tæller
Retten til kompensation forældes løbende 12 måneder efter, at affaldet er hentet. For hver måned der går, forsvinder den ældste måneds kompensation permanent – også for affald, du allerede har fået hentet.
Jo før du afgiver fuldmagt, jo mere når vi at hente hjem for dig.
Hvad går reglerne ud på?
Det udvidede producentansvar betyder, at producenter og importører af emballage nu betaler for håndteringen af emballageaffald – efter princippet om, at forureneren betaler. Reglerne fremgår af Emballagebekendtgørelsen (BEK nr. 1146 af 29/09/2025).
For dig som affaldsproducerende virksomhed er konsekvensen positiv: Når dit affald indeholder emballage, kan du få dækket en del af omkostningerne til indsamling, transport og behandling. Kompensationen udbetales af den kollektive ordning, der har betalingsforpligtelsen i den kommune, hvor din virksomhed ligger – opgjort pr. P-nummer.
Hvilke affaldstyper er omfattet?
Der kan søges kompensation for affald, der indeholder emballage af følgende typer:
*Metal og husholdningslignende restaffald skal være opsamlet i minicontainere op til 1100 liter. Fraktionerne må ikke blandes.
Penge tilbage
For affald, du allerede får hentet.
Ingen manuel indtastning
Ingen frister at holde styr på – det klarer vi.
Fuld transparens
Du ser præcis, hvad du får, og hvad du betaler.
Sådan får du kompensationen
Afgiv fuldmagt til City Container
Afgiv fuldmagt i City Containers app ved at indtaste navn og telefonnummer, underskrive med din personlige autograf og trykke „Indsend“.
Opret profil på affaldsanmodning.dk
Opret profil på affaldsanmodning.dk for dit firma. Det kan alene gøres af en af jeres medarbejdere med MitID med firmaadgang.
Godkend fuldmagt fra affaldsanmodning.dk
Efter din oprettelse af en profil på affaldsanmodning.dk sender City Container dig en fuldmagtsanmodning, som du skal godkende.
Vi håndterer resten
City Container håndterer resten – lige fra indsendelse af anmodninger til udbetaling af modtaget kompensation.
Du betaler kun, når du får penge
City Container tager udelukkende en procentsats af den tilkendte kompensation – der er intet fast årligt gebyr pr. P-nummer. Gebyret trækkes fra, før beløbet udbetales til dig. Satsen fremgår af vores salgs- og leveringsbetingelser.
Hvorfor lade City Container søge for dig?
- Vi kender reglerne, fraktionsopdelingen og ansvarsfordelingen pr. kommune – og holder styr på ændringer for dig.
- Vi søger separat pr. fraktion pr. P-nummer hos den rigtige kollektivordning, også hvis du har adresser i flere kommuner.
- Du afgiver kun en fuldmagt. Vi klarer oprettelse, indsendelse og opfølgning frem til pengene er udbetalt.
Vent ikke – hver måned koster
Fordi retten forældes løbende, mister du den ældste måneds kompensation, hver gang der går en måned. Afgiv fuldmagt nu, så vi kan komme i gang med at hente hjem for dig.
Kom i gang i dag
Har du adgang til appen eller kundeportalen, kan du afgive fuldmagt med det samme. Er du ikke oprettet endnu, hjælper kundeservice eller din Key Account Manager dig i gang.
Afgiv fuldmagt i appen Kontakt kundeserviceOfte stillede spørgsmål
Hvad er udvidet producentansvar for emballage?
Et regelsæt, der gør producenter og importører af emballage økonomisk ansvarlige for håndteringen af emballageaffald. Reglerne trådte i kraft i Danmark den 1. oktober 2025 og fremgår af Emballagebekendtgørelsen (BEK nr. 1146 af 29/09/2025). Du kan læse mere om ordningen hos Dansk Producentansvar (DPA).
Skal min virksomhed selv registreres eller betale noget?
Som affaldsproducerende virksomhed skal du hverken registreres eller betale i kompensationsordningen – du er modtager af kompensation. Producerer eller importerer din virksomhed derimod selv emballerede varer, kan du have selvstændige pligter som producent.
Kontakt en kollektivordning, hvis du er i tvivl. Der er følgende kollektivordninger i Danmark: VANA, ERP Danmark, Emballageretur, Emballageindberetning og RLG RENE GmbH.
Hvor meget kompensation kan vi forvente?
Det bestemmes af, hvilke fraktioner i hvilke mængder der anmodes om kompensation for.
Det eksakte beløb beregnes pr. ton efter Miljøstyrelsens officielle nøgletal for den enkelte affaldsfraktion. Nøgletallene prisreguleres mindst én gang årligt – se de gældende tal hos Miljøstyrelsen.
Hvad skal vi selv gøre?
Afgive fuldmagt i appen, oprette profil på affaldsanmodning.dk og efterfølgende godkende den fuldmagt, som afsendes fra City Container.
Kan vi få kompensation med tilbagevirkende kraft?
Ja – for affald afhentet efter 1. oktober 2025, så længe det enkelte læs ikke er mere end 12 måneder gammelt. Mængder fra oktober 2025 forældes eksempelvis 31. oktober 2026.
Vi har adresser i flere kommuner – hvordan håndteres det?
Der søges separat pr. fraktion pr. P-nummer hos de kollektivordninger, der har ansvaret for de enkelte fraktioner i hver kommune. Det sørger City Container for. Du kan se Miljøstyrelsens tildeling af ansvar for fraktioner pr. kommune her.
Tildelingen vil blive foretaget på ny pr. 1. januar 2027 af Miljøstyrelsen, men det får ingen betydning for dig som kunde.
Hvad koster det?
City Container tager udelukkende en procentsats af den tilkendte kompensation – der er intet fast årligt gebyr pr. P-nummer. Du betaler altså kun, når du får penge udbetalt, og gebyret trækkes fra, før beløbet går til dig. Den aktuelle sats fremgår af vores salgs- og leveringsbetingelser.
Klar til at komme i gang – eller har du stadig spørgsmål?
For dig der vil dybere – de officielle kilder:
Miljøstyrelsens vejledning
Kollektive producentordninger
Tildeling pr. kommune
De fem kollektivordninger
Lovgrundlag: Emballagebekendtgørelsen, BEK nr. 1146 af 29/09/2025 samt Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om kompensation for erhvervsaffald af 10. december 2025. Se også Dansk Producentansvar (DPA).