Persondatapolitik

1. Introduktion

Denne persondatapolitik er målrettet dig, som er i berøring med Reconor A/S og dennes datterselskaber (City Container A/S – cvr 31766273, City Container Fyn A/S – cvr 28714041, City Container Jylland A/S – cvr 21121991 er  datterselskaber i Reconor koncernen) som kunde, kandidat, leverandør eller samarbejdspart. Andre må gerne læse med.

 

2. Dataansvarlig

Reconor A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Reconor A/S
Farum Gydevej 62
3520 Farum
CVR-nr.: 36719176

Mail: info@reconor.dk

Denne persondatapolitik gælder også for den persondatabehandling, som sker på vegne af et selskab i Reconor koncernen. Det er Reconor A/S, der på koncern niveau er ansvarlig for den persondatabehandling, som foretages på koncernniveau. Reconor A/S kan kontaktes via persondata@reconor.dk.

3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi har fokus på karakteren og omfanget af personoplysninger, og hvordan vi bedst beskytter dem. Derfor indsamler vi og vi behandler kun personoplysninger, der er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til et lovligt, sagligt og legitimt formål. Vi prioriterer, at vi ikke indsamler flere personoplysninger, end der er nødvendige for at opnå det formål.

Vi kan dog være forpligtet i henhold til lovgivningen at indsamle og behandle visse personoplysninger.

Såfremt vi ønsker at anvende personoplysninger til et andet formål end det, som de oprindeligt er indsamlet til, vil vi orientere herom, medmindre behandlingen er omfattet af tavshedspligt eller der er tale om håndhævelse af civilretlige krav o. lign. Ved anonymisering af personoplysninger, så de registrerede personer ikke længere er identificeret eller identificerbare, kan vi dog anvende oplysningerne til andre formål uden orientering herom.

Vi holder øje med, at de personoplysninger, som vi behandler, ikke er urigtige eller vildledende, og vi sørger for at opdatere personoplysninger.

Vi anvender ikke dine personoplysninger til andet formål end det, som personoplysningerne oprindeligt er indsamlet til. Skulle vi alligevel se at det er nødvendigt, vil vi oplyse dig herom, ifald behandlingen ikke er omfattet af tavshedspligt, der er tale om håndhævelse af civilretlige krav o. lign, eller det nye formål må antages at ligge inden for dine forventninger. Vi vurderer i denne sammenhæng også, om brugen af personoplysningerne til det nye formål kan have negative konsekvenser for dig.

I nogle tilfælde kan vi have brug for at indhente og sammenstille personoplysninger fra tredjepart, eksempelvis fra offentlige myndigheder og private aktører. I så fald oplyser vi herom og indhenter samtykke hertil, medmindre du allerede er bekendt med indsamlingen og behandlingen, eller din interesse i at blive orienteret herom må vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser, eller der er tale om håndhævelse af civilretlige krav o. lign.

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vi behandler personoplysninger, som er nødvendige for at indgå en aftale om levering af vores ydelser eller services, og som er nødvendige for at dokumentere rettigheder og forpligtelser i medfør af den indgåede kontrakt. Det kan være oplysninger om leverings – eller afhentningsadresse, produkttype, tidspunkt, hvem aftalen er indgået med, mv.
  • Vi behandler personoplysninger til brug for dokumentation af et retskrav. Det kan være registrering af affaldstype og nummerplade.
  • Vi behandler personoplysninger, som er nødvendige for at administrere kundeforholdet, herunder kontaktdata, faktureringsforhold, indkøbshistorik mv.
  • Vi behandler personoplysninger, som vi er forpligtede til i medfør af lovgivning. Det kan være til brug for bogføring og skat. Det kan også være til brug for overholdelse af vores miljømæssige forpligtelser og den myndighedsudøvelse, som selskabet er pålagt i medfør af miljølovgivningen.
  • Vi behandler personoplysninger til brug for administration af hjemmesiden (cookies). Administrationen af hjemmesiden er alene til brug for drift og vedligeholde, herunder uhensigtsmæssig eller ulovlig brug. Oplysning om brug af cookies fremgå af særskilt cookie-politik.
  • Vi behandler personoplysninger til brug for sikkerhed. Det kan være adgangskontrol på vores fysiske lokaliteter, herunder også videoovervågning.
  • Vi behandler personoplysninger til brug for markedsføringsmæssige formål. Det vil som udgangspunkt ikke være målrettet forbrugere.
  • Endelig behandler vi personoplysninger til brug for anden administration, drift og udvikling. Det kan være dokumentation til brug for historiske formål, eksempelvis billeder optaget i forbindelse med receptioner, jubilæer mv., eller til brug for beskrivelse af virksomhedens historiske udvikling.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:

  • Vi behandler personoplysninger i medfør af EU Persondataforordning artikel 6, stk. 1, litra b (nødvendig for indgåelse af en kontrakt), artikel 6, stk. 1, litra c (til brug for overholdelse af en retlig forpligtelse), artikel 6, stk. 1, litra e (til brug for udførelsen af en pålagt myndighedsopgave) og/eller artikel 6, stk. 1, litra f (til brug for vores legitime interesser, hvor personens individuelle interesse eller grundlæggende rettigheder ikke går forud). Vi kan også bede om dit samtykke til brug for behandlingen, jf. artikel 6, stk. 1, litra a.

Legitime interesser, der forfølges med behandlingen

Som nævnt ovenfor sker vores behandling af dine personoplysninger ((delvist)) på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser, der begrunder behandlingen, er eksempelvis vores saglige driftsmæssige behov for sikkerhed, overvågning og adgangskontrol til vores fysiske faciliteter og pladser, samt til vores digitale miljø.

4. Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle mange forskellige af personoplysninger om dig, men som altovervejende udgangspunkt er der tale om almindelige personoplysninger. Det kan være:

  • Kontaktdata
  • Varekøb
  • Typer af affald
  • Økonomiske forhold, eksempelvis betalingshistorik, kreditværdighed, restancer og anden transaktionsdata

Vi kan registrere personoplysninger om potentielle straffeforhold og lovovertrædelser. Det kan være når vi modtager affald, som ikke er registreret korrekt og dermed kan der potentielt være en strafbelagt overtrædelse af miljølovgivningen.

5. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi kan videregive eller overlade dine personoplysninger til følgende modtagere:

  • Reconor A/S til brug for koncernforhold eller systemer drevet på koncernniveau
  • Offentlige myndigheder, eksempelvis skat, politiet, miljøtilsyn mv.
  • Forskellige rådgivere, herunder til brug for revision og advokatbistand.
  • Vi anvender databehandlere i forbindelse med vores services og ydelser. Disse vil være underlagt databehandleraftaler.

6. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Vi vil ikke overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS, medmindre vi er forpligtet hertil i medfør af lovgivning eller som er pålagt os af en offentlig myndighed, eksempelvis til brug for efterforskning.

7. Hvor dine personoplysninger stammer fra

Vi indsamler personoplysninger fra dig, både direkte i form af dine egne registreringer i aftaler, mails mv., og indirekte i kraft af din adfærd på eksempelvis vores fysiske lokaliteter. Vi indsamler også personoplysninger fra offentlige kilder, eksempelvis CVR-registret, bilbog og lign. eller oplysninger, som er offentligt tilgængelige, eksempelvis på hjemmesider eller lign.

8. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på kun at opbevare personoplysninger, så længe det er nødvendigt til brug for de ovenfor beskrevne formål. Når vi skal fastlægge, hvor længe dine personoplysninger skal opbevares, vil vi eksempelvis tage hensyn til opbevaringskrav fastlagt i lovgivning, eksempelvis bogføringsloven, eller opbevaringskrav til brug for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det kan eksempelvis være forældelseslovgivningen.

9. Retten til at trække samtykke tilbage

Skulle vi have bedt om dit samtykke til en behandling af dine personlige oplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

10.  Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

11. Mere information

Du kan få mere information om vores persondatabehandling, hvis du er:

Kunde, leverandør eller samarbejdspartner, læs videre her.

Kandidat, læs videre her.

Vil du vide mere om reglerne for behandling af personlige oplysninger, kan du finde yderligere information på Datatilsynets hjemmeside, www.datatilsynet.dk.

12. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk. Men vi vil opfordre dig til først at kontakte os på persondata@reconor.dk. Skulle du føle brug for klage til Datatilsynet, skal vi bede om en kopi af klagen.

Login