City Container A/S overtager alle aktiverne i JH Container A/S

Med opkøbet af containerudlejningsvirksomheden JH Container styrker City Container sit mål om at blive førende i Nordsjælland og København inden for affaldshåndtering og logistik.

Overtagelsen af virksomheden JH Container gør det muligt for City Container at kunne tilbyde sine kunder en komplet portefølje af affalds- og logistikløsninger samt en stærk lokal tilstedeværelse i Nordsjælland og København.

“Jeg ser meget frem til at integrere JH Container i vores eksisterende forretning. Og jeg glæder mig særligt meget til at byde vores 20 nye dygtige kollegaer velkommen til et stærkt netværk i Nordsjælland og København. Sammen vil vi med fælles erfaringer og kompetencer kunne tilbyde vores kunder endnu bedre affalds- og logistikløsninger, med endnu flere biler og containere på vejene,” siger Nikolaj Meyland-Smith, Adm. Direktør, City Container A/S.

JH Container blev startet af Jesper Henriksen, som er 2. generation af en succesfuld vognmandsfamilie, og har hovedbase i Lynge, hvorfra de i en radius på omkring 50 kilometer dækker Nordsjælland og det Københavnske.

Med overtagelsen følger omkring 600 containere, 11 lastbiler samt 20 medarbejdere, der vil gøre det muligt for City Container i endnu højere grad at kunne dække den stigende efterspørgsel for affalds- og logistikløsninger i Nordsjælland og København.

For yderligere information:

Nikolaj Meyland-Smith, Adm. Direktør, City Container A/S, nms@citycontainer.dk, +45 2541 7952

Jesper Henriksen, Direktør, JH Container A/S, jesper@jhcontainer.dk, +45 5363 9859.

Om City Container:

City Container er en af Danmarks førende miljøvirksomheder, som både rådgiver om og udfører opgaver indenfor bortskaffelse af affald – alt fra byggeri til erhverv og farligt affald. Derudover leverer City Container også byggematerialer og jord til bygge- og anlægsprojekter. City Container sikrer, at affald håndteres miljømæssigt korrekt og at mest muligt kan gå til genanvendelse.

City Container har mere end 35 års erfaring og råder i dag over en containerpark med mere end 10.000 containere og 180 lastbiler. City Container kører med moderne, miljørigtige lastbiler i mange størrelser, fra små kranbiler til byopgaver til store 7-akslede sættevogne når det er større anlægsopgaver.

Afhentningsformular