Ny teknologi og fortsat fokus på god service skal styrke forretningen og understøtte arbejdsmiljøet

Kim Brede Wagner er tiltrådt som ny administrerende direktør i City Container Danmark A/S. I City Container Danmark A/S håndterer vi indsamlingen af kommunalt affald fra borgere og institutioner, også kaldet Municipal Solid Waste (MSW). Kim kommer fra stillingen som adm. dir. i Ressourceindsamling A/S.

”Min opgave bliver helt enkelt at sikre, at City Containers værdier lever godt videre, samtidig med at vi ekspanderer selskabet. City Container Danmark A/S, der er en del af Reconor Gruppen, er et selskab, der er kendt for at levere konkurrencedygtige løsninger og god kundeservice – og i branchen er man også anerkendt for at sørge for at være en god og attraktiv arbejdsplads, selv når der er travlt. Og det bliver fortsat måden, vi skal vækste på.”

Med teknologi og ESG som løftestang

”Det, der driver mig, er, at City Container er en servicevirksomhed. Og samtidig er det en meget teknologidrevet virksomhed. Jeg kommer med en lang erfaring fra renovationsbranchen, men jeg har også en master i Management of Technology fra DTU. Og det vil jeg få brug for her, hvor vi for alvor skal bruge de teknologier, vi har, for at drive en endnu mere innovativ virksomhed. Bedre udnyttelse af teknologierne vi har til rådighed, kan gøre det nemmere og billigere at drive den forretning, vi har. Til fordel for både kunder og kollegaer.”

”Jeg ser også et potentiale på hele ESG-området. Det bliver helt klart et område, hvor vi skal differentiere os, når vi skal vinde udbud i de kommende år. Det skal stå lysende klart i markedet og overfor kommunerne, at vi har styr på hele værdikæden, så fokus for kommende udbud bliver på ESG – og ikke kun pris. Det er et arbejde der allerede foregår i hele Reconor Gruppen og også i City Container MSW. Opgaven bliver derfor at forløse det kommercielle potentiale i at være førende inden for ESG-området.”

Den grønne omstilling kræver sin skraldemand

”Øget fokus på ESG og den grønne omstilling sætter sig i arbejdsmiljøet i renovationsbranchen. Noget for det bedre; eldrevne lastbiler er mere behagelige for chaufførerne. Men der er også ulemper, og det sætter benspænd op og stiller krav til nye arbejdsgange, som man bl.a. kan se af vores samarbejde med Behave Green, der set på den grønne omstillings påvirkning af det psykiske arbejdsmiljø i renovationsbranchen. Resultaterne herfra skal vi dykke mere ned i og blive kloge på, så vi kan sikre, at vi stadig kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads, mens vi er med til at løfte nogle af de væsentlige samfundsopgaver i den grønne omstilling i vores hverdag ude hos kunderne i kommuner landet over.”

 ”Der sker mere og mere på området, og det er helt klart fremtiden for vores branche, ikke bare at have styr på, hvordan vi understøtter den grønne omstilling, men også være med til at præge udviklingen og mulighederne, som en kompetent og visionær sparringspartner med de offentlige aktører,” slutter Kim Brede Wagner.

Om Municipal Solid Waste

City Container Danmark A/S beskæftiger ca. 200 medarbejdere, der sørger for at servicere kommunale kunder rundt om i hele landet. I runde tal betyder det, at City Containers renovationsmedarbejdere årligt sørger for ca. 10 millioner tømninger ude hos borgere i de kommuner, som har valgt City Container Danmark A/S til.

Det gør de med lige dele stolthed og erfaring, hvilket sikrer borgere og personale i kommunerne tømninger til tiden og et højt serviceniveau. Læs mere dagrenovationsforretning, City Container MSW (Municipal Solid Waste), her.

Om Kim Brede Wagner

Kim Brede Wagner har arbejdet i renovationsbranchen siden 1996, både hos kommercielle aktører og i offentlige organisationer. Han har været ansat ved et forbrændingsanlæg, hos Renoflex-Gruppen A/S, hos Frederiksberg Renovation som driftschef, ligesom han tidligere har været regionschef i City Containers søsterselskab Norrecco.

Senest har han været med til at opstarte Ressourceindsamling A/S, der er ejet af de fem kommuner Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk Kommune. Her kommer han fra stillingen som administrerende direktør.

Lær Kim bedre at kende på LinkedIn, eller kontakt ham direkte på kbw@citycontainer.dk, hvis du har opfølgende spørgsmål til hans visioner for City Container Danmark A/S.

Min opgave bliver helt enkelt at sikre, at City Containers værdier lever godt videre, samtidig med at vi ekspanderer selskabet. City Container Danmark A/S, der er en del af Reconor Gruppen, er et selskab, der er kendt for at levere konkurrencedygtige løsninger og god kundeservice – og i branchen er man også anerkendt for at sørge for at være en god og attraktiv arbejdsplads, selv når der er travlt. Og det bliver fortsat måden, vi skal vækste på.
Kim brede wagner
Kim Brede Wagner
Adm. direktør, City Container Danmark A/S

Afhentningsformular