NCC og City Container gør Vesterbro klar til sommeren

City Container er glade for at kunne forlænge samarbejdet med Nordens største entreprenørvirksomhed NCC i forbindelse endnu en opgave, hvor de to virksomheder sammen skal sørge for at holde en stor del af Vesterbro i København ren

Sommeren står for døren, corona-restriktionerne er i skrivende stund løsnet mere op, og det ser alt i alt ud til, at vi kan begynde at bevæge os mere normalt rundt i gader og stræder igen. Og det betyder, at indsatsen med at holde hovedstaden ren igen begynder at kræve noget ekstra.

Sommer og sol betyder mere skrald

For selvom de mere lempelige restriktioner betyder, at vi igen kan begynde at nyde byens indendørsaktiviteter, så genererer det bare affald, at vi igen begynder at komme mere ud. Men det er heldigvis en opgave, der står rutinerede kræfter klar til at løse.

På Vesterbro i København er det nemlig City Container, der sammen med entreprenørvirksomheden NCC er på opgaven. Og samarbejdet mellem de to virksomheder strækker sig næsten et årti tilbage,

“Vi ser frem til at skulle fortsætte og udvide samarbejdet med NCC. Vi har gennem næsten 10 år oparbejdet et tæt samarbejde, som vi ser frem til at kunne gøre brug af i opgaven her på Vesterbro,” fortæller Kenneth Carlsen, der er salgskonsulent hos City Container, og uddyber opgaven:

“City Container skal stå for tømning af pizzakurvene (de specialtilpassede skraldespande, hvor indkasthullet tillader hele pizzaæsker at blive smidt ud, red.) samt rengøring af cykelstier i den vestlige del af Vesterbro for NCC, der har den overordnede entreprise hos København Kommune.”

Samarbejde og erfaringer skal sikre en renere by

“City Container er en national aktør. Vi tilbyder vores services til kommuner i hele landet. Derfor kan vi også trække på erfaringer og viden i et omfang, som man ikke kan opbygge i en enkelt kommune. Den viden og erfaring, som vi har gjort os, og fortsat gør os, er vi klar til at investere i vores indsats for at give københavnerne, og forhåbentlig også snart turisterne, der besøger Vesterbro, en endnu renere bydel. Og vi er da også allerede godt i gang med opgaven, som vi startede på 1. april i år,” slutter han.

Opgaven kort

City Container skal varetage opgaven med at tømme pizzakurve og renhold af cykelstier i den vestlige del af københavnerbydelen Vesterbro i samarbejde med NCC, der er hovedentreprenør på opgaven, der løses for Københavns Kommune. I løbet af foråret og sommeren tømmes pizzakurvene dagligt, og i vintersæsonen er det kun nødvendigt tre dage om ugen. Opgaven løber seks år frem.

Om Kenneth Carlsen

Kenneth Carlsen hjælper og rådgiver københavnske erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner med en miljørigtig affaldsløsning, hvor genbrug er i højsædet, dette gøres ved at rådgive hvert enkelt virksomhed efter deres behov.

For Kenneth handler god rådgivning om at klæde virksomhederne og institutionerne på med viden om de gældende kommuneregulativer og nyeste information om nye sorteringsmåde og fraktioner, så man i samarbejde kan lave de mest bæredygtige affaldsløsninger. Kenneth har været ansat i City Container siden 2014 som salgskonsulent.

Afhentningsformular