Bladt Industries gør en dyd ud af at sortere affaldet fra produktionen af den grønne omstillings fundamentale dele
- Affald, Kontor og industri

Om Bladt Industries
Hos Bladt Industries har man forpligtet sig til at støtte en grøn fremtid og specialiseret sig i produktionen af komplekse, store stålstrukturer, herunder fundamenter og substations, til den globale havvindindustri.
Området inkluderer 44.000m2 overdækkede faciliteter, herunder værksteder, malerværksteder og kontorlokaler. Her er desuden adgang til en kran, der kan håndtere hele 1.200 tons. Det samlede område, som Bladt Industries råder over, er på 1.000.000 m2, hvilket muliggør opbevaring og lagring af hele projekter med monopæle.
Produktion i den helt store skala
På det nyetablerede produktionsanlæg i Munkebo på det hedengangne Lindøværft har Bladt Industries fundet den plads, der skal til for at producere de enorme monopæle, der sikrer, at de offshore-vindmøller, som skal generere den grønne energi, står sikkert på havbunden i blandt andet det vilde Vesterhav.
De krævende forhold, som de store konstruktioner skal kunne modstå på havbunden, gør de elementer, der produceres af Blandt Industries kræver nogle store produktionsforhold, forklarer Kent Gregersen, der er Group Lead for Warehouse på Operations Management Office hos Bladt Industries.
Kent Gregersen har ansvaret for indkøb af udstyr og materiel til de nye produktionsfaciliteter, som stod færdige på Odense Havn i 2022. Bladt Industries har dog været på Odense Havn siden 2013, men de fundamentale dele til den grønne omstilling, som man er begyndt at producere her, har krævet at man har udbygget faciliteterne.
Produktionen til grøn omstilling skaber også affald, der skal håndteres
Han påpeger, at selvom man som virksomhed muliggør, at samfundet går i en mere bæredygtig retning med det man leverer ud fra sin produktion, så skal man selvfølgelig også tage ansvar for at de ressourcer, man håndterer for at kunne bidrage, bliver sendt tilbage i systemet på den mest forsvarlige måde. Og her har samarbejdet med City Container været afgørende,
”Det har været en stor opgave at skulle gøre klar til produktionen. I starten kom der rigtig meget ind, som også betød at vi skulle sende en hel del tilbage til genbrug og genanvendelse. Derfor var det en opgave i sig selv at finde den rette balancen, fx hvornår der skal tømmes containere og finde det rigtige miks mellem de forskellige fraktioner. Desuden er vi på et stort areal, så vi skulle også finde de rette arbejdsgange, så vores arbejdsdag kunne blive så effektiv som muligt.”

Her har rådgivningen fra vores faste kontaktperson fra City Container, Thomas Welander, været meget værdsat. Det betyder bl.a. at vi i dag har sektorer, der gør området overskueligt, og vi kan bruge den nye City Container-app, så vi får tømningerne, når behovet er der, slutter Kent Gregersen.
Kontakt os nu
Thomas Welander
Miljøkonsulent, Fyn, Kontor & Industri
Relevante cases

Bladt Industries gør en dyd ud af at sortere affaldet fra produktionen af den grønne omstillings fundamentale dele

Lulu’s Café & Boutique er foretrukket af lokale og turister i Kerteminde – samt City Containers rutinerede skraldemænd

Miljøhensyn og gode arbejdsgange er afgørende for HTO Nedrivnings succes

Hos Murerfirmaet Ryhl ApS har de valgt City Containers bigbag-løsning, så de kan fokusere på deres kerneforretning

Øvejens Murer ApS bruger City Containers bigbags
